Langfredag 2024 – Hvad Er Historien Bag?

Næste Langfredag falder  fredag d. 2. April. 2024

Påsken falder på forskellige tidspunkter hvert år. Påskedag vil altid falde første søndag efter første fuldmåne, og efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn falder altid d. 21 marts, og er den dag hvor dag og nat har samme længde. Påsken falder derfor altid mellem d. 22 marts og 25 april.

Hvad er langfredag?

Langfredag ligger i forbindelse med påsken, og er fredagen inden påskedag og dagen før skærtorsdag. Ifølge den kristne tro, er langfredag dagen hvorpå Jesus Kristus blev korsfæstet og døde. Historien lyder, at Jesus blev forhørt af romernes leder Pontius Pilatus. Dog blev han ikke fundet skyldig, men folket krævede alligevel at han skulle dømmes.

Folket vandt, og Jesus blev ikædt en purpurkappe, tornekrone på hovedet og blev pisket i ryggen. Han skulle derefter gå ad ”Via Dolorosa”, som også betyder ’smerternes gade’ igennem Jerusalem for at komme hen til Golgathahøjen. Det var her Jesus blev sat på korset. Han

fik sømmet et søm igennem hver hånd og hver fod på korset, derefter blev korset rejst. Jesus døde en langsom og pinefuld død efter ca. 6 timer. Efter hans død, bar man ham ned fra korset og begravede ham i en klippehule. Søndagen efter langfredag, som også er kaldet påskedag/påskesøndag, genopstod Jesus fra graven.

Påske i dag

Påsken er en af de vigtigste højtider i kristendommen. Selv om påsken forbindes med Jesus korsfæstelse samt genopstandele, er det ikke det som danskerne forbinder påsken med i dag. Til påske i Danmark er det tradition at man hygger med familien og vennerne. Størstedelen af danskerne skal til påskefrokost, hvor der drikkes en masse, spises god mad og generelt bare hygges med familien. Der er kommet en masse nye traditioner til, som ikke har noget med kristendommen at gøre. Det er i dag populært blandt børnefamilier at gemme påskeæg i haven som eftersigende skulle være påskeharen som har været på spil. Derudover klippes og skrives der gækkebreve. Disse traditioner vil vi komme nærmere ind på længere nede i teksten. Hvornår påsken helt præcist gik hen og tog en mindre kristen drejning ved man ikke. Det er dog muligt at i færd med at vi kom ind i nyere moderne tider, at fest, mad og chokoladeæg bare lød sjovere, end at skulle faste i 40 dage op til påske og gå jævnligt i kirke.

Læs mere om hvorfor vi holder påskefrokost her.

Hvornår er langfredag?

Langfredag falder som nævnt tidligere fredag d. 2 april i 2021. Da påsken fastsættes efter fuldmåne og forårsjævndøgn, falder påskedagene altså aldrig samme dage hvert år. Det er noget af et mere kompliceret regnestykke at finde frem til hvordan dagene skal ligge. Alt du behøver vide er dog, at påsken altid vil falde mellem d. 22 marts og d. 25 april.

Er langfredag en helligdag?

I langt de fleste lande med et større antal kristne er langfredag en helligdag. Det vil altså sige, at langfredag er en helligdag i Danmark. Dagen bruges af troende kristne til at sørge over Jesus død.

Er langfredag en flagdag?

I Danmark er det tradition at kommunale bygninger flager på halvt. Derudover ser man også busser flage på langfredag. Der er ligeledes private folk som også bestemmer sig for at flage på halvt som en gestus til Jesus. Det er dog primært troende kristne der flager.

Hvordan fejrer vi langfredag?

Langfredag er som tidligere nævnt en af kristendommens mest hellige dage. I gamle dage var langfredag en sørgedag, hvor man spiste et rigtigt dårligt måltid mad. I dag markeres dagen ved som nævnt ovenstående, at offtentlige bygninger flager på halvt. Langfredag blev i gamle dage opfattet som en stor tragedie. Dog var resten af påsken ikke sørgelig. Fastelavn forbindes også med påsken, da man i 40 dage op til påsken fastede for at både mærke Jesus lidelser, men det siges også at man fastede for at forberede sig til genopstandelsens mirakler i påsken. De 40 dages faste sluttede påskelørdag.

Den sidste dag inden folk begyndte på 40 dages faste hed askeonsdag. På denne dag gik primært katolikker i kirke for at få malet et sort kors i panden. Det fik man gjort hvis man var villig til at angre om livets synder. Man troede dengang, at man igennem bøn kunne skabe mirakler i løbet af påsken.

Den oprindelige påske – jødernes påske

Påsken har vigtig historie hos både jøderne og hos de kristne. Det er en helligdag hvor både jøderne og de kristne fejrer Jesus korsfæstelse, død, begravelse og hans genopstandelse.

Selv om de fleste i dag forbinder påsken med kristendommen, stammer den oprindelige påske faktisk fra jøderne. Påske var oprindeligt kendt som ’jødisk fest’ som de kaldte for ’Pesach’. Jøderne fejrede pesach for at mindes of fejre at de for tid tilbage havde sejret over Egypten og blevet befriet fra slaveriet. Efter slaverne igen blev frie, kunne de endelig vende tilbage til deres land som i dag er Israel. Dette siges at have fundet sted i omkring år 1280 før Kristi fødsel.

I dag fejrer jøderne stadig pesach, som faktisk er en af årets største fester. Den varer i hele 7 dage. Deres traditioner i de 7 dage lyder på, at de ikke må spise ’chametz’ (madvarer der gære) i løbet af den uge. Det er madvarer så som almindeligt brød. I disse syv dage bliver der derfor spist usyret brød, som man i dag kalder for ’matzah’. Udover det usyrnede brød, slagtede de lam, som de spiste dertil. Jøderne troede at lammets blod ville holde det onde ude. De smurte derfor dørkamme ind i lammeblod, så dødsenglene ville passere. Jøderne har tilmed flere traditioner og ritualer som de forbinder med påske. Det afhænger dog af, om de er ortodoske jøder eller mindre troende jøder, i forhold til hvor mange traditioner de følger.

Da den kristne påske i dag er blevet mindre ’kristen’, tager jøderne påsken mere seriøs, og fylder den ikke med fest og farver. I nedenstående afsnit vil vi komme ind på hvordan den kristne påske opstod og foregik.

Den kristne påske

Påske er som sagt en af de vigtigste højtider i kristendommen. I den kristne påske er det Jesus korsfæstelse og genopstandelse, som man mindes og fejrer over flere dage. Disse dage vil vi beskrive yderligere nedenfor.

Palmesøndag

Påsken skulle eftersigende allerede blive skudt igang palmesøndag, som er søndagen før påskedag/påskesøndag. Man kaldte denne søndag for palmesøndag, da det ifølge den kristne historie skulle være den dag hvor Jesus rejste ind i Jerusalem, som på daværende tidspunkt var besat af romerne. Han rejste ind i Jerusalem siddende på et æsel, hvor han blev hyldet som jødernes konge. Alle hans tilhængere skullle eftersigende have kastet palmeblade foran æslet for at vise respekt.

Dog var situationen sådan at det ikke var alle datidens jøder som var tilhængere af Jesus og derfor ikke smed palmer for hans fødder. Dem som ikke var blandt Jesus tilhængere var specielt i blandt de skriftkloge. De folk som ikke støttede op omkring Jesus valgte derfor at forråde ham overfor romerne.

Skærtorsdag

Skærtorsdag som er torsdagen efter palmesøndag, er den næste helligdag i løbet af påsken. Denne torsdag er hvor ordet ’den sidste nadver’ kommer fra. Det var nemlig her Jesus fik sit sidste måltid sammen med sine disciple, før han blev overrakt og forrådt til romerne. Det siges tilmed at Jesus denne aften inden han blev taget til fange af romerne vaskede sine disciples fødder, som eftersigende skulle ligge til grunde for navnet skærtorsdag. Skær betyder i denne sammenhæng ”ren”.

Langfredag

Da Jesus og hans disciple efter den sidste nadver er færdige med at spise, drager de mod Getsemane have, som eftersigende skulle være stedet hvor han blev forrådt af det jødiske råd og taget til fange af romerne. Som nævnt tidligere, valgte deres romerske leder Pontius Pilatus ikke at dømme Jesus til døden. Han fik istedet en del modstand fra folket og det jødiske råd, som derfor endte op i korsfæstelsen.

Jesus blev derfor fredag/langfredag dømt til døden af romerne som resulterede i piskning of korsfæstning. Han døde 6 timer efter korset blev hejst. Dette ligger til grunde for hvorfor man i dag flager på halvt, da kristne i dag bruger langfredag på at sørge og mindes Jesus.

Påskelørdag

Påskelørdag som er dagen efter langfredag, er dagen hvorpå de 40 dages faste slutter. Det er tilmed dagen hvor Jesus blev taget ned fra korset og begravet i en klippehule. Historien lyder på, at graven blev bevogtet af romerske soldater.

Påskedag

Dagen efter påskelørdag er kaldet for påskedag/påskesøndag. Det er på denne dag, at Jesus disciple til fuld overraskelse opdager af klippen som støtter Jesus grav var væltet omkuld. Jesus var genopstået fra de døde. Det siges at han 40 dage efter opstandelsen påskedag farer til himmels til Gud. Denne dag 40 dage efter påskedag, er den dag man i dag kender som Kristi Himmelfartsdag.

Kristi himmelfart bliver fejret for at markerer afslutningen på Jesus liv på jorden. Der bliver altså derfor ikke kun fejret at Jesus blev Guds søn, men at han forlod jorden efter opstandelsen for at være sammen med Gud. For dem som ikke er troende kristne, lyder denne fortælling måske som en mærkelig dag at lave en begivenhed/helligdag ud af. Men Jesus skulle eftersigende forlade jorden som menneske, for at kunne vende tilbage som helligånd i pinsen. Helligånden som kommer i pinsen, var starten på at forene de Kristus-troende i kirken.

2. påskedag

Påskedag er den største festdag i den kristne kirke. Men det er også den dag danskerne i dag som regel holder påskefrokost og hvor børn går på jagt efter chokoladeæg i haven. Påsken er faktisk en større festdag i kirken end julen, derfor holder man også fri 2. påskedag. Derudover siges det, at Jesus 2. påskedag skulle vise sig for sine disciple inden han steg til himmels.

Traditioner i påsken

Selv om vi i Danmark med tiden er gået længere og længere væk fra de kristne traditioner, bliver påskedagene stadig fejret – dog bare mere med højt humør og hygge med familien. De mere konkrete traditioner vi gør noget ud af, vil vi komme nærmere ind på i nedenstående afsnit.

Påskebryg

Påskebryg er en helt særlig slags øl, som gennem tiden er blevet super populær hos danskerne. Det er en øl som kun kommer i supermarkederne til påske. Påskebryggen er en mørk øl med højere alkoholprocent. Til påske er det meget normalt at universiteter, læreanstalter m.v fejrer P-dag til fredagsbar, i kantinen m.v og drikker påskebryg. Øllen bliver tilmed serveret når der afholdes påskefrokoster. Påskebryggen kommer fra Tyskland, og er inspireret af den mørke øl Paulaner.

Øllen kom til danmark i starten af 1900 tallet, men den kom først på flaske i 1929. det var Albani bryggeriet i Odense, som var først ude med den nye og spændende øl. Dog varede glæden kun i knap 10 år, da man under krigen forbød påskebryg, da der ikke kunne produceres nok byg. Påskebryggen kom dog tilbage i 1949, og har efterfølgende været en inspiration til andre højtids-øl såsom julebryg.

I da bliver påskebryggen brygget på det fynske bryggeri Indslev Bryggeri til hver påske.

Påskefrokoster

Som nævnt foroven, er påskebryg en øl som også bliver serveret til påskefrokoster. Udover øl, er der også tradition for hvad man spiser til påskefrokoster. Det kan selvfølgelig veksle fra familie til familie hvad der bliver serveret, men traditionen lyder at man spiser en form for buffet. Som det første plejer der at blive serveret rugbrød med forskelligt pålæg. Der plejer at være forskellig slags fisk, som f.eks. sild, tun, rejer osv.

Derudover bliver der serveret skidne æg, leverpostej med mere. Næste ret er ’den lune ret’. Traditionen lyder som nævnt tidligere at man spiser lam til påske. Derfor vælger mange at lave lam. Da det ikke er alle som er vilde med lam, skiftes det af nogle ud med kylling, oksekød eller andet. Til slut bliver der serveret ostebord med alt der hører til: Kiks, vindruer og rød peber.

Påskeharen – Æggejagt

Påskeharen er velkendt hos langt de fleste børn. Påskeharen kommer nemlig på besøg hvert år til påske og efterlader påskeæg i haven. Tidligt om morgenen mens børnene sover lister forældrer ud i haven og ligger påskeæg forskellige steder. Når børnene så vågner har ’påskeharen’ været forbi med påskeæg, som nu skal findes i haven. Før påskeharen vil komme på besøg, er det tradition at man efterlader en rede lavet af mos eller græs til den.

Men ved du egentligt hvor påskeharen stammer fra? Påskeharen kom til Danmark fra Tyskland i starten af 1900-tallet, men blev dog først et stort hit i midten af 1950’erne. Påskeharen kom til Tyskland i 1600-tallet og var dengang et symbol på frugtbarhed. Nogle tyske udvandrere bragte dermed påskeharen til USA, hvor den blev et stort hit. Historien lyder, at påskeharen begyndte at bringe søde sager og påskeæg til børnene til påske.

Æggejagt er i dag et kæmpe hit i børnefamilier. Hvem siger også nej tak til chokolade?

Gækkebreve

En tradition der tilmed har levet blandt danskerne længe er gækkebreve. Her klipper og skriver børn og unge gækkebreve med vers, som skal få modtageren til at gætte hvem der har sendt brevet. Man kan selv bestemme hvem man vil sende gækkebrevene til. Det handler om at modtageren skal gætte hvem afsenderen er. Hvis ikke personen har gættet det inden påskedag, skyldes der chokoladeæg. Det handler derfor om at få sendt så mange gækkebreve afsted som muligt, for at få så mange påskeæg som muligt.

Et eksempel på et vers i gækkebrevet kunne være:

Gæk du søde lille, ih, du store milde. Jeg nu venner gække må, skriver mange prikker små. Kan du disse prikker tyde, vil jeg et påskeæg dig yde.