Påskesøndag

Hvornår er det egentlig påske? Det er et godt spørgsmål, for påsken falder forskelligt fra år til år. Det skyldes, at den altid fastlægges i forhold til både fuldmåne og forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn er den dato, hvor dag og nat er nøjagtig lige lange, og det sker altid den 20. marts. Det betyder, at påskesøndag i år falder søndag den 12. april. Påskesøndag, eller påskedag som den også kaldes, falder nemlig altid den første søndag efter første fuldmåne – og efter forårsjævndøgn. Hvert år. Blot er datoen forskellig fra år til år. Et er dog sikkert, og det er, at påske altid falder i perioden mellem den 22. marts og 25. april.

Hvorfor fejrer vi påskesøndag?

Påskesøndag kan bedst betegnes som kulminationen på påsken. Det er nemlig den dag, hvor Jesus – ifølge Det Nye Testamente – steg op af graven. Det opdagede tre kvinder, der ville se til Jesu grav. Men stenen for graven var væk, og i stedet blev de mødt af en engel, der fortalte at Jesus var opstået fra de døde. Derfor er det også en af kirkens absolut største festdage. En glædesdag, hvor man fejrer Jesus’ opstandelse efter at have været død i tre dage. Mange vælger at fejre dagen med at hejse flaget. Vi har mange officielle flagdage her i Danmark og påskesøndag er en af dem. Men i modsætning til de foregående dage i påsken – nemlig skærtorsdag og langfredag – skal flaget hejses helt til tops. Der er jo tale om en glædesdag og det skal fejres med Dannebrog. Så hvor man i dagene inden har flaget på halv, er det nu endelig tid til at flage på hel stang.

Hvordan fejrer vi påskesøndag?

Nøjagtig som de andre dage i påsken – skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag – er påskesøndag også en helligdag. Det gælder både her i Danmark og i andre kristne lande verden over. Nogle mennesker vælger at fejre dagen med familiefrokost og påskeæg. Andre fejrer den i kirken, som ofte er pyntet op efter alle kunstens regler i anledning af den store festdag. Man kan derfor ikke sige entydigt, hvordan påskesøndag fejres. Det kommer både an på ens tro, og på ens traditioner. Den kirkelige fejring foregår med feststemte påske gudstjenester rundt om i alle landets kirker. Her er højdepunktet læsningen af påskeevangeliet, som netop fortæller historien om hvordan kvinderne fandt Jesus grav tom. Og som efterfølgende fik fortalt af en engel, at han var opstået og gået i forvejen tilbage til byen, hvor de ville se ham igen.

Hvis man ikke er til kirke …

Den mere familiære fejring af påskesøndag er påskefrokost. Her samles familie og venner omkring god mad og drikke. Typisk er der tale om en række mindre retter, der serveres i en lind strøm. Ofte startes der med kolde retter bestående af sild, æg og rejer, som efterfølges af lune retter. Det kan både være frikadeller, leverpostej og tærter. Men det kan også være lam, der er en af de helt store spiser i påsken. Nøjagtig hvad der kommer på bordet, er forskelligt fra familie til familie. Påske er ofte lig med forår og lune temperaturer. Derfor benytter mange mennesker også påskedagene – og altså også påskesøndag – til at komme i haven. Måske skal græsset slås for førte gang i år, måske skal drivhuset og urtehaven gøres klar eller der skal plantes nye planter i bedene. Men der er også en del, der vælger at rejse væk i påsken og udnytte den forlængede weekend påsken er. Ofte går turen til Europas storbyer, der kan nydes i solens varme stråler.

Og alt det for børn

Ud over at være en velfortjent miniferie for både voksne og børn, byder påsken også på hyggelige traditioner for børn. Måske har de klippet gækkebreve til bedsteforældrene og kan nu indkassere et chokoladeæg. Hvis de vel at mærke ikke er blevet gættet! Og ellers har de rig mulighed for at få kurven fuld med en æggejagt. Oprindeligt en tysk tradition, der har bredt sig ud over landet. En sjov og hyggelig tradition, hvor påskeharen – eller mor – har lagt påskeæg i haven. De er gerne arrangeret sirligt i små reder eller i store papæg. Og så er det bare at gå på jagt efter lækkerierne!