Hvornår er det påske?

Selv om det nok er julen langt de fleste glæder sig til, hører påsken faktisk til blandt de største højtider. Men i modsætning til julen, der altid falder på de samme datoer, er det lidt anderledes med påsken. For her er det nemlig forårsjævndøgn der afgør, hvornår påskedagene falder. Det blev besluttet helt tilbage i år 325 e. Kr. Her var en række biskopper fra den kristne verden samlet til et stormøde. Og en af opgaverne var altså at beslutte, hvordan man fremadrettet skulle fastlægge påsken.

Fuldmåne og forårsjævndøgn afgør påsken

På den baggrund gælder der den dag i dag følgende: Nemlig at påsken altid falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder blandt andet, at påsken altid ligger i intervallet fra 22. marts til 24 april. Som udgangspunkt falder forårsjævndøgn altid på samme dato: 20. marts. Og så alligevel ikke. For tilbage i 2011 var det dagen efter – altså den 21. marts – at vi fejrede forårsjævndøgn. Til gengæld vil det være den 20. marts der er den korrekte dato helt frem til år 2048. Her vil forårsjævndøgnet nemlig i stedet falde den 19. marts. En af årsagerne til, at det ikke er den samme dato år efter år, er at et kalenderår ikke altid er på præcis 365 dage.

Vil du kunne forudsige påskens nøjagtige datoer? Så kan det derfor være en fordel at have styr på månens cykler og hvordan søndagene falder i løbet af det enkelte år. Et år er jo som udgangspunkt er på 52 uger og en enkelt dag. Og to dage mere, når det er skudår. Derfor forskydes datoen for hvornår påsken falder. Ganske enkelt.

Påske – en hel uges festligheder

Men hvad er påsken egentlig for en størrelse. Det er naturligvis lig med forår, påskeliljer, gule kyllinger og forårslam på usikre ben. Og forhåbentlig også lunere dage. Men det er også en af de største højtider i den kristne kirke. En festlig begivenhed, der varer en hel uge: Påsken starter med Palmesøndag. Det var på denne dag, at Jesus red ind i Jerusalem på et æsel. Her blev han modtaget af det jødiske folk, der strøede palmegrene foran ham for at hylde ham. Skærtorsdag var – som navnet antyder en frygtelig dag. Det var nemlig dagen før Jesus blev korsfæstet. Her tog han om aftenen afsked med sine disciple ved den sidste nadver. Dagen efter – Langfredag – var dagen, hvor Jesus blev korsfæstet, og efter flere timer på korset, døde og blev begravet. En lidelsesdag – og deraf også navnet. Den efterfølges af Påskedag og 2. påskedag. Disse falder på henholdsvis en lørdag og en søndag. Og på påskedag fejrer vi, at Jesus stod op af graven. Op fra de døde. På anden påskedag, også kaldet påskesøndag, fortsætter denne fejring af Jesus’ opstandelse. Tidligere hen var der også en tredje påskedag, men den stoppede man med at fejre omkring 1770.

Religiøs højtid og familietid

Men selv om påsken i høj grad er en kristen højtid, så er det også en tid, hvor mange samles med familien. Og er der noget mange forbinder med netop påske, så er det æg! Det gælder nok ikke mindst familiens yngste, som kan glæde sig til chokoladeæg i alle afskygninger og størrelser. For eksempel som belønning for et ikke gættet gækkebrev til bedsteforældre eller mostre og onkler. Eller det kan være en masse lækre æg som påskeharen – ifølge en tysk tradition – har gemt i haven eller andre steder. Men for manges vedkommende byder påsken også på et væld af ”rigtige” æg. Det gælder ikke mindst på påskens frokostborde, hvor både sild, røget ål og rejer ledsages af hårdkogte æg, røræg eller andre æggeretter. Og nok også en enkelt snaps og sæsonens påskebryg. Men hvorfor alle disse æg? Oprindeligt var det sådan, at hønsene holdt op med at lægge æg om vinteren, så når de atter begyndte at lægge deres ovale mesterværker om foråret, skulle det fejres! Samtidig betød det i tidligere tider at man, som følge af den 40 dages faste der gik forud for inden påsken, nåede at opbygge et godt og stort lager af æg – netop fordi man ikke måtte spise de æg, som hønsene begyndte at lægge netop som fasten satte ind. Så der var pludseligt en sand overflod af æg.