Sådan Fejrer Vi Påske I Danmark

Påsken er en traditionsrig højtid, som med tiden har taget en meget mindre kristen drejning. Det er dog stadig en af de vigtigste helligdage inden for kristendommen, hvorfor påsken byder på påske gudstjenester rundt omkring i landet hvert år. Diverse offentlige bygninger flager på halv stang, og busser flager tilmed også. I de fleste lande med kristent overtal holder man fri i påskedagene skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Folk bruger disse feriedage forskelligt. Vi vil nedenfor komme ind på hvordan danskerne fejrer påske.

Påskefrokost

En af de helt store traditioner i påsken er påskefrokoster. Det er her hele familien og venner samles for at fejre foråret og for at drikke og spise en masse lækker mad. Det er vigtigt at man husker at give værterne påskegaver som tak for indbydelsen. Det kan nemlig tage rigtigt mange timer at gøre klar til en påskefrokost, da der skal dekoreres en flot påskeopsætning, samt laves et hav af retter. Selv om det kan være meget forskelligt hvad folk serverer på påskebordet, er det som regel altid i form af en buffet. Man starter som regel med ’de kolde retter’, som består af flere forskellige slags fisk, æg og rejer, skidne æg m.v. Herefter bliver der serveret ’den lune ret’, som efter traditionen består af en ret med lam. Nogle vælger at servere en dessert og andre vælger at gå med et ostebord.

Da påskefrokost er et event efterfulgt af så mange retter, bliver der hos mange afholdt æggejagt for de små indimellem måltiderne.

Rejs i påsken

For de fleste danskere står påsken på påskefrokoster, gækkebreve og børnenes æggejagt. Men mange danskere vælger også at rejse væk fra påskestressen, og udnytte at man har en forlænget weekend. Populære destinationer i påsken er Europas storbyer eller ned til sydens varme. Påsken er et perfekt tidspunkt at rejse sydpå, da man kan nyde sightseeing med forårets behagelig temperatur. Ofte er priserne i påsken til dels dyrere, da det ligger i en ferie. Men er du ude i god tid kan du finde nogle skarpe tilbud.

Æggejagt i haven

Æggejagt for børn er en af de helt store traditioner påskedag. Det foregår sådan at ”påskeharen” har været forbi natten forinden og lagt påskeæg i haven. Børnene er fra morgenstunden af derfor godt underholdt, og kan bruge resten af dagen på at udveksle æg og være høj på sukker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>